De alvorlige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine har endnu ikke for alvor ramt det danske arbejdsmarked. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden fortsatte med at falde lidt i april. Desværre ser vi ind i, at faldet i ledigheden synger på sidste vers i denne omgang, siger økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Mette Hørdum Larsen.
Der bliver stadig skabt mange nye job, og i november førte det til endnu et fald i ledigheden. Den kraftige fremgang i økonomien og på arbejdsmarkedet giver gode muligheder for, at flere ledige kan komme tilbage i arbejde. Det hjælper samtidig også dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet til at finde fodfæste, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.
Endnu et fald i ledigheden i september sender antallet af bruttoledige ned under 100.000 personer for første gang i næsten 13 år. ”Der er fuld gang i et opsving i dansk økonomi, og de gode tider giver rigtig gode muligheder for, at flere kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.
Antallet af bruttoledige steg med 1.300 personer fra marts 2021 til april 2021 til et
niveau på 130.700 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten var på 4,6 pct., en
stigning på 0,1 procentpoint sammenlignet med marts 2021. Samlet set er
bruttoledigheden nu godt 27.000 fuldtidspersoner over niveauet fra februar sidste år,
dvs. før coronapandemien brød ud.
Trods en stigning i ledigheden i april, er der flere tegn på, at flere nu igen kommer tilbage i arbejde i takt med den gradvise genåbning. Der er således udsigt til, at ledigheden falder de kommende måneder, når COVID-19-restriktionerne gradvis lempes og sætter endnu mere gang i aktiviteten. Men coronakrisen er ikke slut endnu. Der er 27.000 flere ledige nu, end før pandemien brød ud. Samtidig er langtidsledigheden steget betydeligt over det seneste år. Den tendens skal vendes, så flere igen kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Efter et par måneder med stigende ledighed kommer der igen flere i arbejde i takt med den gradvise genåbning. Desværre er vi endnu ikke ude af krisen. Der er stadig over 25.000 flere ledige, end før pandemien brød ud. Dertil er langtidsledigheden steget i næsten et år, hvilket øger risikoen for, at krisen får varige konsekvenser”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.
Antallet af bruttoledige steg med 1.300 personer fra december 2020 til januar 2021 til et niveau på 126.700 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten var på 4,4 pct., ligesom i december 2020.
Genopblussen af COVID-19 og omfattende restriktioner fik ledigheden til at stige igen i januar. Stigningen er dog moderat i forhold til det, vi oplevede under nedlukningen i foråret sidste år. Dertil er der udsigt til, at ledigheden vil genoptage faldet, når der er plads til en bredere genåbning af samfundet. Men det er bekymrende, at langtidsledigheden er steget uafbrudt i ti måneder. Det øger risikoen for, at flere får en svagere tilknytning på arbejdsmarkedet, og at krisen sætter sig varige spor – både hos den enkelte og i økonomien, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet har i 3. kvartal hentet en del af det store dyk fra foråret. Beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet. Der er dog fortsat 28.000 flere ledige end før coronakrisen. ”Krisen er desværre langt fra overstået, og hvis den ikke skal sætte sig varige spor, skal ledige have bedre muligheder for hurtigt at komme i arbejde igen, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Antallet af bruttoarbejdsløse faldt med 100 personer fra januar til februar 2020. Bruttoarbejdsløsheden havde således et niveau på 103.900 fuldtidspersoner svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. De to første måneder af 2020 fortsatte dermed stilstanden, som gjorde sig gældende i løbet af 2019.